| |
For godt tre år siden fik familien Larsen så
at vide, at der skulle gøres noget. Ringsted Kommune
ville ikke tillade et nitratindhold på mere end 50
mg/l i vandet.
- Så prøvede vi at tømme brønden
for vand og hælde kalk ned på bunden, men lige
meget hjalp det, fortæller Kurt Larsen.
I alt tre gange på to år blev der taget prøver
af vandet. Til sidst sagde kommunen stop og bad Kurt Larsen
om at slutte sig til et vandværk.
Det kostede os lige knap 30.000 kroner at blive koblet til
Jystrup Vandværk. Den udgift kunne vi godt have undværet.
Gode
naboer
Omkring seks kilometer nordvest for Ringsted i landsbyen
Ørslevvester er Anne og Kurt Jensen også omgivet
af marker. Men her har nitrat aldrig givet de store problemer.
- Til vores held er nabomarkerne enten til kvægbrug
eller braklagt, forklarer Anne Jensen.
Når landmændene kører husdyrsgødning
ud til afgrøderne, er der altid noget gødning
til overs, som afgrøderne ikke optager. Det bliver
skyllet væk og driver ned til grundvandet.
-
Vores brønd vil være meget udsat, da den kun
er syv meter dyb. Så vi er meget afhængige af
vores omgivelser, vurderer Anne Jensen.
Selv om nitrat altså ikke giver hovedpine i Ørslevvester,
har der været andre problemer i stedet for.
- For fem år siden registrerede kommunen, at der drev
overfladevand ned i vores brønd. Det klarede vi så
med et større brønddæksel.
Dybden
gør forskellen
Et af de såkaldte pragteksemplarer inden for private
vandboringer findes på gården Knudslund mellem
Benløse og Kværkeby. Ejeren af boringen, Hans
Hybscmann, har en god forklaring på, hvorfor det går
så godt.
- I modsætning til mange andre private boringer er
vores hele 45 meter dyb. Dermed undgår vi det unge
grundvand, der ligger nærmere jordoverfladen,
siger Hans Hybscmann.
Ved den seneste måling af vandkvaliteten på
Knudslund lå indholdet af nitrat kun på 1,5
mg/l.
- Det er rigtig godt vand. Faktisk anser jeg boringen her
på gården som værende mere sikker end
de omkringliggende vandværker, vurderer Hans Hybscmann.
Når
man har en privat vandboring, er der ikke en vandmåler
tilsluttet. Derfor er der fastsat en standard på 150
m³ vand på årsbasis.
- Vi betaler altså det samme beløb hvert eneste
år, uanset hvor meget vand vi bruger. På den
måde kan man også bedre tillade sig f.eks. at
vaske bil og vande have. Det giver en vis frihed, understreger
Hans Hybscmann.
Meningsløs
kontrol
Den frihed må Jan og Marianne Ebert snart opgive.
De bor få hundrede meter syd for Haraldsted Sø
og kæmper med et højt nitratindhold.
- Lige siden 1977 har indholdet af nitrat ligget mellem
60-70 mg/l i vores vand. Men det var først her i
sommers, at kommunen reagerede, fortæller Jan Ebert.
For godt to år siden fjernede den borgerlige regering
tilskuddet på 40 procent, som private vandforsynende
fik, hvis de sluttede sig til et vandværk.
- Hvis jeg havde vist, at kommunen pludselig ville reagere
på nitratindholdet, havde jeg helt klart valgt at
få vandværksvand, mens der stadig var tilskud,
siger Jan Ebert.
I
disse dage går Jan og Marianne Ebert rundt og venter
på, at kommunen dukker op igen. De havde ellers meldt
deres ankomst allerede i slutningen af oktober sidste år.
- Men for min skyld må de også gerne holde sig
væk. Jeg kan ikke se logikken, forklarer Jan Ebert
og fortsætter:
- Det er lovligt at ryge og drikke sig fuld, lige så
meget man vil. Men at drikke vand med nitrat det
må man ikke. Min familie har boet her i over 80 år
og har aldrig fejlet noget. Det giver ingen mening.
Tilbage
|